Venteværelset er en film, der blev lavet i forbindelse med vores eksamen i mediefag i gymnasiet. Den oprindelige idé var at der skulle sidde en person i et venteværelse og blive mere og mere irriteret over alle de forskellige små lyde der var rundt omkring hende (en syg mand, et barn der leger, et ur der tikker, en der hører høj musik). Det udviklede sig dog lidt derfra, og det færdige resultat lægger ikke i så høj grad vægt på at lydene skulle være irriterende, som vores originale idé gjorde det. Filmen udviklede sig i stedet til at handle om kærlighed, og hvordan hovedpersonen, Ida, er i tvivl om hvorvidt hendes kæreste, Casper, dukker op, og i forlængelse af det, elsker hende.
Det var meget vigtigt for os at filmens tid ikke var lineær. Vi ville gerne holde noget information tilbage for seerne, for at få dem til at blive ved med at gætte på, hvad det helt præcis er der foregår. Det er også en af grundene til, at der på intet tidspunkt i filmen bliver sagt hvorfor hun sidder i venteværelset, selvom det mere eller mindre giver sig selv.
Premiere: 15. maj 2013
Spilletid: 5:56 min
Ekstramateriale: